Familien Bernardi har i herrens mange år med stor succes drevet Hotel Europa på Via IV Novembre 35 i Limone Sul Garda - lige ud til Gardasøen - og de seneste mange år har børnene, Domenico og Sofia, sammen med mor Luisa kørt hotellet. Et rigtigt familieforetagende med stort F!!! Fantastisk atmosfære, kulinarisk helt på toppen med friske råvarer, altid tid til en snak. Og som Domenico ynder at sige: Rolig nu - ingen panik!
Vi er kommet der i mange år, men har de sidste to-tre år haft afstikkere til bl.a. Harzen og Rhodos. Men for pokker, hvor vi dog savner Limone. Så i år (2011) skal vi ned til denne verdens skønneste plet. Og så er det jo ikke engang dyrt. For godt 8.000 kroner kan Marianne og jeg få 10 overnatninger inkl. morgenmad og aftensmad.
For de som ikke kender Hotel Europa, kan vi fortælle, at både Domenico og Sofia også taler dansk. I skulle prøve at ringe til dem på tlf. 0039 0365 954106 - men pas på! Én gang Limone ... det er simpelthen vanedannende.
Se bare billederne fra vores ture dernede. Et år havde vi også tøserne, Sanne og Julie samt vores barnebarn, Lucas, med derned. Også de var vilde med stedet.
Kærlig hilsen
Marianne & Preben Madsen
Vesterled 11 - 8832 Skals
Mobil 31 72 54 60